Annonce

Økologi & Viden

Annular seabream (<i>Diplodus annularis</i>)

Nogle fisk lærer at undgå fiskegrej, andre gør ikke

I mange tilfælde er vurderingen af fiskebestandes størrelse baseret på data, der stammer fra fiskeri såsom  fiskemarkeder og auktioner. Man opererer med en antagelse om, at jo lavere fangsterne er indenfor en vis periode, jo mindre må fiskebestanden være. Altså en direkte korrelation.

Men tyske forskere har netop vist, at nogle fiskearter ændrer adfærd for at undgå redskaber i områder med høj lystfiskerintensitet sammenlignet med fisk, der udsættes for lave udnyttelsesniveauer i nærheden af beskyttede havområder.

Kurser i Marinbiologi

Kursus: Marinbiologi - Koralrev

Kursisterne vil erhverve sig indgående viden om udbredelse, opbygning, funktion og livscyklus af varmtvandskoraller og dyreliv. På kurset vil der ligeledes være mulighed for at se levende koraller i mikroskop.

Kurset er opdelt i en teoretisk del, der kommer til at foregå over en weekend.  Derudover en enkelt dag senere, hvor deltagerne præsenterer en opgave, som de har valgt at fremlægge for de andre kursister.

Datoer:  27-28 januar samt 17. februar 2024 i Dykkerklubben Helgoland, København.

Carcinus maenas er en almindelig strandkrabbe og en vigtig invasiv art, der er opført blandt de 100 ”verdens værste fremmede invasive arter”. (Foto: Hans Hillewaert/Wikimedia/CC BY-SA 4.0 DEED)

Forsuring af havet kan føre flere invasive arter til danske farvande

Havforsuring påvirker biologiske processer i en bred vifte af marine taxa (grupperinger af arter – red.). En ny undersøgelse, som er offentliggjort i Research and Reports in Biodiversity Studies, viser, at specielt koralrevene i troperne står over for en lang række indbyrdes forbundne problemer (blegning, korrosion, sygdom, spredning af tang, invasive arter), som alle er forårsaget af stigende CO2-niveauer.

Nanomia bijuga siphonophore.

Siphonophore-kolonier svømmer ved at koordinere individernes vandstråler

Nanomia bijuga hører til en gruppe organismer, der kaldes for physonect siphonophores, som er en gruppe af kædelignende hydrozoiske rovdyr, der er beslægtede med gopler, anemoner og koraller.

Denne sifonofor bevæger sig rundt i havet i kolonier, der måler omkring 30 centimeter i længden. Hver sektion i en koloni er en specialiseret gruppe af genetisk identiske individer, der udfører forskellige funktioner.

sæl
Spættet sæl kan være svær at skelne fra gråsæl, men spættet sæl er mindre og langt mere almindelig. Den kan blandt andet kendes på de skråtstillede næsebor.

Hvis du finder en sæl, død eller levende

Er sælen levende skal man simpelthen lade den være i fred og holde god afstand, hvis den ikke allerede er stukket af. Nyd i stedet synet og gå ikke så tæt på at det skræmmer eller stresser dyret, hvilket man et stykke hen ad vejen kan aflæse af dens kropssprog.

Sælen kan være kommet op på stranden for at hvile, og så skal man lade den gøre det. Der kan også være tale om en unge, der venter på at moderen, som er ude for at søge føde, så hun kan producere mælk til ungen, vender tilbage. Det kan være at ungen hyler hjerteskærende, men det er normalt.

Sea urchins move slowly, crawling with tube feet, and also propel themselves with their spines
Søpindsvin bevæger sig langsomt, kravler med rørfødder og driver også sig selv med deres rygsøjler.

Søpindsvin ser med hele kroppen

Ifølge en undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal Proceedings of the National Academy of Sciences, har det vist sig at søpindsvin kan bruge hele deres krops overflade som enorme øjne.

Forskere har længe vidst, at marine hvirvelløse dyr reagerer på lys uden at besidde nogen åbenlyse øjenlignende strukturer, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan dyrene evnede at se.

Store hvide hajer (Carcharodon carcharias) udviser en række forskellige adfærd afhængigt af deres køn og modenhed.
Store hvide hajer (Carcharodon carcharias) udviser en række forskellige adfærd afhængigt af deres køn og modenhed.

Hvad tænker hajer om dykkere i bure?

I en undersøgelse, hvor man observerede hvidhajers adfærd i overfladen ved dykning i bur omkring Guadalupe Island i Mexico, dokumenterede forskere en række forskellige adfærdsmønstre og parametre, f.eks. betydningen af hver enkelt hajs længde og modenhed for om den fangede den tilbudte lokkemad eller ej. Den relative størrelse af hajer spillede også en vigtig rolle i sociale interaktioner mellem individer, hvor mindre hajer gav plads til større, også i de tilfælde, hvor de mindre hajer ankom først til et specifikt sted.

Pensel-klippekrabbe
Pensel-klippekrabbe

Krabbe fra Stillehavet invaderer danske farvande

Miljøstyrelsen har meldt ud, at hvis man støder på en pensel-klippekrabbe, bør man indberette det til dem, da arten bør bekæmpes.

Pensel-klippekrabbens naturlige leveområde er Sibiriens og Japans kyster og den er formentlig kommet til Danmark med ballastvandet fra andre lande. Arten blev første gang fundet i Europa i den franske havneby La Rochelle i 1994. Det menes at den blev ført hertil i 1993 af et skib der fragtede biler fra Asien og anløb La Rochelle. Da skibet efterfølgede kom på værft i Hamborg fandt man man i hvert fald seks individer da man inspicerede skroget.

Ålegræs

Duvende enge af ålegræs er ikke bare et smukt syn, når vi svømmer ud igennem det lave vand. Disse ellers uanseligt udseende planter er både i stand til at binde og lagre betydelige mængder af kulstof og dermed hjælpe til med at afbøde nogle af klimaforandringerne, forsuringen af havmiljøet samt modvirke iltsvind i vores udsatte farvande.